Undervisning på opholdsstedet Ølandhus

Undervisningens udformning på Ølandhus Skole

Alle elever undervises efter folkeskoleloven og dens særlige bestemmelser om specialundervisning, § 20.

I folkeskoleloven hedder det, at folkeskolens formål er at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige og faglige udvikling.

Specialundervisningen følger overordnet Undervisningsministeriets læseplaner og er tilrettelagt i overensstemmelse med folkeskolens fag og fagområder og under særlig hensyntagen til de pågældende elevers indlæringsforudsætninger.

Krav fra Undervisningsministeriet og den kommunale forvaltning sætter visse begrænsninger for den forståelse, personalet på Ølandhus Skole har for elevernes udviklingsproces med udgangspunkt i deres individuelle vanskeligheder.

Rummelig undervisning

Undervisning og uddannelse er en del af den personlige og sociale udviklings- og dannelsesproces, som alle børn og unge gennemgår. For elever på Ølandhus Skole kommer dertil den ekstra dimension, at fejludvikling skal justeres, og måske skal personligheder og uhensigtsmæssig social adfærd korrigeres. Disse forhold står i vejen for at indgå i de mere formelle læringsprocesser.

Men læringsmål kan nås på mange måder, og midlerne er mange. Og på Ølandhus Skole planlægger vi vejen mod et specifikt læringsmål i samarbejde med eleverne og ud fra deres individuelle behov.

Udgangspunktet for, at Ølandhus Skole kan rumme udfordringer for alle elever, er kravene om:

• tilpasning af undervisningen, så den rummer udfordringer og opgaver, der svarer til den enkelte eleves behov og forudsætninger
• medtænkning af fagenes progression (trin-mål)
• hensyntagen til folkeskolens værdier (elevernes alsidige udvikling og trivsel)
• vekselvirkning mellem de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer (faglighed) og tværgående emner og problemstillinger (tværfaglighed) samt anvendelse af it.

Kontakt

  64 63 11 22
  Hverdage klokken 8-15

   soren@olandhus.dk

Akut henvendelse (døgnet rundt)
  42 33 33 77 eller 64 63 11 22

Tilsynsrapport for Ølandhus

Download vores folder

Olandhus brochure

>> De ansatte tog imod mig som den, jeg var, og så mig for den, jeg var. Og jeg følte mig for første gang accepteret. <<

– Tidligere beboer på Ølandhus