Jesper, Aalborg
– Når jeg tænker tilbage på tiden på Øland er det, det bedste, der kunne være sket. Der er uendelige minder, masser af gode venner, bekendtskaber og gode pædagoger. Samarbejdet mellem lederne og min mor fungerede rigtig fint, og mine fodboldtrænere var gode til at se igennem fingre med mine problemer med temperamentet. Alle pædagogerne var fantastiske til at gøre deres arbejde på den helt rigtige måde.
– Fritidslivet har gjort mig mere åben, og jeg har nemmere ved at møde nye mennesker. Mit budskab til andre børn og unge er: Behandl andre, som du gerne selv vil behandles. Vis respekt og få respekt. Og for Guds skyld: Prøv at tænke positivt. Det gode, man gør for andre, kommer igen.
Jesper boede på Hammershøj, fra han var xx, til han var xx år gammel. I dag er han xx og bor i lejlighed i Aalborg, hvor han også arbejder som xxxxxx.
Michael, Jammerbugt:
– Min tid på Ølandhus var en tid, hvor jeg udviklede mig enormt meget. Jeg lærte at håndtere modgang og at klare mig selv. Det, der især gjorde en forskel for mig, var friheden. Der var ingen grænser for, hvad man måtte, hvis man kunne vise, at man var ansvaret moden. De pædagoger/ansatte, der gjorde en forskel for mig, da jeg var der, var Mickey Hay, Marianne Søgaard og i allerhøjeste grad den tidligere ansatte Lars Heinsøe. På daværende tidspunkt syntes jeg, at alle andre var nogle klaphatte, men i tiden efter har det været tydeligt for mig, at alle pædagogerne ville mig det bedste.
– Det er vigtigt at huske på, er at de mennesker, der bruger energi på at diskutere med dig eller på at rette på dig, interesserer sig for dig og din fremtid – ellers ville de bare kigge den anden vej.
Michael er i dag xx år gammel og boede på Ølandhus, fra han var xx år gammel, til han var xx. Han bor i egen lejlighed i Aalborg, hvor han også studerer på HTX på linjen Naturvidenskab og Innovation. Han vil gerne bruge sin uddannelse til at læse videre til softwareingeniør, og han drømmer om at uddanne sig på Stanford University i Californien.
Pige, Aalborg:
– Når jeg tænker tilbage på min tid på Hammershøj, så var det en meget kaotisk tid for mig. Jeg var ung og dum. Jeg havde brug for omsorg og pædagoger, der tog sig af mig – og det fik jeg. Jeg følte, at vi var en stor familie. De ansatte tog imod mig som den, jeg var, og så mig for den, jeg var. Og jeg følte mig for første gang accepteret.
Marianne var en stor hjælp for mig. Jeg havde behov for at blive lyttet til, og det var hun rigtig god til. Da jeg ikke havde meget familieopbakning, var Marianne rigtig god til at træde til, og jeg blev hjulpet igennem en masse svære perioder i mit liv.
I fritiden lavede vi alverdens ting. Vi havde en båd, som vi brugte i sommerperioden, og vi havde crossere, som vi kørte rundt på ude på marken, og vi lavede snobrød på bålet i haven. Jeg husker også tydeligt vores strandture og vores gåture i klitterne. Fællesskabet på Ølandhus og Hammershøj var ikke til at tage fejl af. Vi lærte at være et hold og at samarbejde.
Xxx boede på Ølandhus, fra hun var xx år gammel, til hun var xx. I dag bor hun i egen lejlighed i Aalborg, hvor hun studerer på handelsskolen.
Vatusan, Aalborg
– Lyt, når et opholdssted anbefaler efterværn til en ung. De kender den unge. De ved, hvad den unge har brug for. Jeg havde aldrig fået mit job uden efterværnet. Der er stor chance for, at jeg i stedet var blevet en social taber.
Vatusan boede på Ølandhus, fra han var xx, til han var xx år gammel. I dag bor han i lejlighed i Aalborg og arbejder som xxxxx.
Læs hele Vatusans historie i folderen De private sociale tilbud, udgivet af LOS